Ydelser

Er jeres arealer valideret mod bygningsmodellen?

På en større portefølje fandt vi 17 % mindre areal end registreret i BBR. Arealet er grundlaget for ejendomsskat, for fjernvarmeafregning og for de mængder en rengøringsaftale prissættes efter. Er arealet forkert, er alle tre beløb forkerte, og driftsomkostningen pr. m² kan heller ikke sammenlignes med andre ejendomme.

Fejlene opdages typisk først under en due diligence. Vi har set ejendomme hvor BBR og bygningen ikke stemmer overens: ejeren betaler ejendomsskat efter en anvendelse som ejendommen ikke har, og fjernvarme efter et lejeareal som ingen har kontrolleret siden det blev tastet ind.

Vi gennemgår og retter DWG-tegninger og BIM-modeller, opgør arealet på ny, ajourfører BBR og sætter DaluxFM op, så arealerne kan holdes ajour fremover. Den samme tegning bruges tre steder: i udbudsmaterialet, i kontrollen af arealerne, og som forudsætning for at tage bygningsmodellen og BBR med ind i FM Analytics. Tegningsarbejdet betales altså én gang.

Hør om arealarbejdet
Hvad vi leverer
  • DWG-tegninger og BIM-modeller gennemgået og rettet til DaluxFM-standard
  • BBR-ajourføring og korrekt arealopgørelse
  • DaluxFM-opsætning og space management-konfiguration
  • Fejl i arealerne fundet og rettet, så kr./m² beregnes på rigtige tal
Tegningsarbejde
DKK 2.000
pr. plantegning, samme pris uanset hvor stor ejendommen er
Lejeregister-klargøring
Fra DKK 25.000
pr. ejendom
BBR-enhedskode-rettelse
Fra DKK 25.000
pr. ejendom, så ejendommen er registreret med den anvendelse den faktisk har
Bygningsmodel-anvendelse
DKK 1.500
pr. ejendom
BBR-læsning
DKK 1.500
pr. ejendom

Tilvalg i FM Analytics. Begge forudsætter, at plantegningen findes først.